Plus minus

Plus minus

maskulinitet
Mette Hau
Philip Møller Nielsen

Det kræver mellemregninger for at kunne sætte lighedstegn mellem køn og maskulinitet i år 2016. Den moderne manderolle er svær at definere. Men handler det ikke bare om at være kønsbevidste, præcis som kvinderne har været i mange år? Eller måske er facittet faktisk, at være mand på sin helt egen måde? 

Tilbage i år 2000 udkom en antologi om unge mænds bekendelser med fokus på det maskuline køn, Pikstormerne, hedder bogen. De unge mænd brølede og tæmmede begrebet om maskulinitet, og bogen var en slags oprør mod de begrænsninger som traditionelle, maskuline normer lagde ned over manden.

De traditionelle idealforestillinger om dét at være mand havde rejsning. Der var et stort fokus på de dér biceps. Det handlede om at køre i en smart bil, tjene mange penge, have magt og kontrol over sig selv og andre. Et tilbagevendende mandebillede som blev stillet op, men som de færreste mænd kunne leve op til. 

Men dengang var det stadig (køns) umodent at snakke højt om maskulinitet.

I dag, 16 år senere, er det lykkedes at få åbnet op for mænds kønsbevidsthed. Det har taget sin tid. Men det maskuline køn hænger alligevel og dingler slapt, for kvinderne har i virkeligheden haft syv-mile-skoene på og kæmpet en kamp for deres køn. De har selv været med til at definere kvinderollen, og har overtaget mange af mandens traditionelle dyder og normer. Så måske det snarere er ren overlevelse, at mænd nu viser mandlig karaktertræk og handler på sit eget køn?

Man, I feel like a man
I takt med forandringer og opbrud med den traditionelle manderolle, er interessen for det maskuline køn stigende i disse år. Manderollen, ja det svedende hankøn, er langsomt blevet nedbrudt på en sådan måde, at mænd i højere grad er blevet bevidste om sit eget køn. Mænd har for alvor taget det til sig og opfører sig derefter. Det handler ikke længere kun om normer og dyder, men om at være menneske med et køn. Det nye fokus på mænd giver demokratisering og mangfoldiggørelse af det maskuline køn, og det er stadig helt okay, at google, hvordan man laver japanske forårsruller.

 

Mænd tør komme ned fra den hvide hest
Normerne for at være en rigtig mand, gør ofte at man ikke går ind gennem en anderledes dør. Men senmodernitetens krav om selvrefleksion har også sneget sig ind på mandfolket, der giver sig selv lov til at reflektere over sig selv og omverden. Det kan være med til at give en forståelse af sig selv på en helt ny måde.

Tag lige herrebrillen på, og kig ud i landskabet. Mænd tør for alvor at give slip for den (lidt for kolde) coolness som de ofte er opdraget med, og i stedet lytte til hjertet frem for idealerne og normerne. Det giver frihed og autencitet og nærvær – hvad enten du er drengerøv eller familiefar.

I dag er det er muligt for mænd at være hjemmegående husfædre. Flere mænd søger ind på sygeplejerskeuddannelserne og mænd er mere velvillige end tidligere til at gøre sig sårbare og være i kontakt med sine følelser. Mænd koncentrerer sig ikke kun om overfladiske områder som arbejde og andre statussymboler.

Det handler om en indbyrdes kamp mellem mændene
Lad os lige vende tilbage til Pikstormerne. De prøvede at tæmme ord om maskulinitet. Deres råstyrke og mod kommer alligevel til udtryk i dag, 16 år senere. De ønskede en autentisk form for maskulinitet. En maskulinitetens hjerte. Det handler om, at tage sagen i egen hånd, at storme den gamle maskulinitet og definere den på ny. Ikke bare for nogle kvinders skyld, men for din egen og andre mænds skyld.

Mange mænd kører bevidstløst rundt i de traditionelle idealbilleder, derfor er det nødvendigt at manderollen bliver betragtet og undersøgt – med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvor står jeg som hvid eller mørk mand egentlig i dag? Det skarpe spotlight skal rettes mod det territorium som skal blotlægges. På den måde er man lige så meget mand som hjemmegående husfar, som hvis man er direktør eller jægersoldat.

Insistér på at være mand på din helt egen måde. Ikke på andres.