Teatret

Teatret

At gøre forestillinger til erfaringer
Presse / Thomas Petri
Camilla Bundgaard Larsen

Hvad er det der holder os tilbage fra at gå i teatret? Hvorfor mødes man af en rynken og en uforståenhed, når man fortæller, at man har valgt at bruge en fredag aften på at se en opera?

Det er mandag morgen og en af mine klassekammerater spørger mig hvad jeg har lavet i weekenden. Jeg fortæller hende, at jeg fredag aften var i teatret for at se Maskeraden af Carl Nielsen. Hun rynker på næsen og venter på, at jeg forklarer hvorfor jeg var det, og så på en fredag aften. 

Der er mange fordomme om den danske scenekunst og der er skabt en stereotype af hvem det er, som går i teatret. Den danske scenekunst startede i 1722 med opførelsen af det første teater i Danmark. Ludvig Holberg var en af aktørerne bag. Ludvig Holbergs navn får nok en klokke til at ringe hos de fleste. Nogle kan huske ham tilbage fra danskundervisning i enten folkeskolen eller gymnasiet, hvor mange inklusiv mig selv følte os slæbt gennem oplysningstiden uden særlig interesse.

Årsager uden reelt indhold
Gennem en rundspørge i min omgangskreds, fandt jeg frem til et utal af årsager til hvorfor mange unge fravælger teatret, som et kulturelt tilbud.

Mange har en forestilling om, at det er dyrt at gå i teatret. At man skal være pæn i tøjet, at der kun er ældre mennesker, at man ikke må grine og at man skal have en særlig forståelse for hvad det er, man skal ind at se. Måske disse forestillinger har rod tilbage til tiden i folkeskolen, hvor introduktionen til teaterstykker og lign. ikke nødvendigvis blev præsenteret på en appetitlig måde.

I Holbergs 1700-tal, var scenekunsten den primære underholdning, og det var dengang tænkt, som en måde hvorpå man kunne samle folk, underholde, oplyse og skildre diverse hverdagsfortællinger. Dramaer som komedier.

Ny kurs
I dag har teatret ikke længere den særlige status det engang havde, og vores kulturelle fokus er blevet rykket. Vi holder stadig af at blive oplyst, blive underholdt og ikke mindst at blive samlet. Men den levende og autentiske oplevelse har ændret kurs og skiftet medie.

Det levende billede er blevet klemt ind bag en skærm, og med den nyeste teknologi er vi i stand til at skabe sanselige oplevelser på anden måde. Unge vælger i højere grad andre kulturelle tilbud, som fx en tur i biografen, fremfor at mødes i teatret en fredag aften. Det føles også nærmest tåbeligt at tro, at størstedelen af min omgangskreds og generation vil vælge teatret fremfor biografen. For blot et lille år tilbage, havde jeg præcis den samme opfattelse og syn på scenekunsten, som mange unge sidder med i dag. Dengang havde jeg nok også, i overvejende grad, valgt biograf fremfor en tur i teatret.

Teatret er en stemningsskabende og provokerende kunstform. Det kan langt mere end vi lige går og tror. Det kan underholde, som en film i biografen. Det kan give os en intim oplevelse, som ved en koncert og det kan sætte tanker i gang og give os et anderledes eller nyt perspektiv, på diverse emner eller følelser. Hvad der nok vil overraske den enkelte er, at alt dette faktisk kan opleves, for den nette sum af 50 kroner i eksempelvis Aarhus teater såfremt man er studerende.

 

Det skal være lettere for de unge

Jeg er overbevist om, at mange studerende ikke er klar over, at fx Aarhus Teater har et sådan tilbud til dem. Jeg tror, at mange har en teori om, at en tur i teatret er noget, der skal planlægges og arrangeres. At det ikke er en impulsiv handling, som en smut i biffen er. Samtidig tror jeg også, at mange kan føle det en anelse intimiderende at stå ‘ansigt til ansigt’ med levende mennesker. Måske fordi vi er vant til at gemme os bag en skærm?

Det er derfor tilbud fra teatret, skal formidles bedre ud til de unge. Derfor vi skal hjælpe hinanden med at gøre forestillinger til erfaringer om teaterverdenen. Erfaringer som kan stilles i kontrast til vores ellers digitaliserede hverdag.

 

For jeg tror på, at vi stadig har brug for de levende billeder. Brug for den ægte oplevelse, hvor det eneste filter vi møder er den makeup, som skuespillerne er prydet med. Jeg tror på, at vi kan lære noget. Både af de gamle fortællinger og af de ny skrevne moderne fortolkninger. De kan også billedliggøre det samfund vi lever i i dag, og måske skabe en bredere og bedre forståelse af os selv og andre omkring os.