Året 2015

Året 2015

De tre bedste film
Pressefoto
Mathias Lindeborg

Året 2015 er ved at være slut - et spændende år, set med filminteresseredes øjne. Både internationalt men også nationalt har 2015 været interessant. Specielt i Danmark har de cinematiske tendenser været  værd at følge med i.

Dansk film virker til at gå en fremtid i møde, hvor ikke alle film er rå, sociale dramaer hen over køkkenvasken. En genre som dansk film efterhånden ellers mestrer, hvilket også er grunden til min glæde ved den nye diversitet i dansk film. Film som Jeppe Røndes ’Brigend’, Daniel Denciks ’Guldkysten’ og May el-Toukhys ’Lang historie kort’ viser tre debutinstruktører med en ny og frisk stemme. De er med til at sætte kursen for et fremtidigt dansk filmbillede, hvor den stilistiske og lyriske stemning i billedsproget, er i højsæde. Det bliver interessant at se, hvor de tager næste skridt hen.

To af dem, som allerede har taget næste skridt, er Tobias Lindholm og Michael Noer. ’Krigen’ forsætter i samme barske spor, som både ’R’ og ’Kapringen’. Samtidigt sikrede den Tobias Lindholm den danske udtagelse til Oscar-kapløbet i kategorien bedste udenlandske film. Michael Noer kommer sidst på året, med sin ’Nøgle hus spejl’, der umiddelbart virker som et stort spring fra hans seneste ’Nordvest’. Det bliver spændende, at se om den kan løsrive sig sammenligneligt med sidste års grå guld film ’Stille Hjerte’ af Bille August.

Også internationalt er der i 2015 sket bemærkelsesværdige ting. Tilbage i februar var det for eksempel dejligt at se en mere kunstnerisk film løbe med Oscaren for bedste film. Nemlig ’Birdmand’. Jeg håber, denne tendens fortsætter, da Oscarkomiteen har det med at favorisere de store amerikanske dramaer. Dette kunne ses da film som ’Crash’ og ’Shakespeare In Love’ vandt i henholdsvis 2006 og 1999. I Cannes var det den franske ”Dheepan” som løb med sejren. Grundet den ikke har haft premiere i Danmark endnu, ved jeg ikke om, det var fortjent. Men de har det med at ramme rigtigt i Cannes. Valideringen bliver heller ikke mindre, når juryen består af Coen-brøderne, Xavier Donland, Jake Gyllenhaal og Guillermo del Toro mf.

Året 2015 blev ikke året, hvor folk blev mætte af superheltefilm og franchises. I top 10 over de mest indbringende film fra 2015 var ikke mindre end seks af filmene under den kategori. Med ’Jurassic World’, ’Furious 7’ og ’Avengers’ som de absolutte højdespringere. De tre film plus ’Minions’ indtjente alle over en milliard dollars, og bringer derved totalen af film, der har det, op på 23. Det er tydeligt at se filmverdenen lider...

2015 har været et godt år. Om året har genereret nogle udødelige klassikere, kan kun tiden vise os, men jeg har givet et bud på de 3 film, jeg fandt mest interessante, og som jeg tror har potentiale til stadig at være relevante om 10 år.

Shaun the Sheep
Første i rækken er ’Shaun the Sheep’ eller ’F for får’, som den hedder på dansk. Dette er spillefilmen, der bygger på serien af samme navn fra 2007. Lavet af samme studie, som i sin tid gav os ’Walter og Trofast’, hvilket for mit vedkommende bringer mig tilbage til min barndom. Der er noget nostalgisk over at se modellervoks i aktion igen. Det er en varm og hyggelig familiefilm, men samtidig også en af de sjoveste film jeg nogensinde har set. Det er derfor en ideel film for både store og små.

Filmen handler om Shaun og hans venner, som gerne vil have en fridag - en dag uden alle deres fårepligter. Så de forbereder en plan, hvori de får deres landmand til at falde i søvn midt på dagen. Men noget går galt, og landmanden ender inde i byen, og det er derfor op til Shaun og hans venner at redde ham igen.
Mommy
’Mommy’ er Xavier Dolans femte spillefilm i en alder af blot 25. Han er en af fremtidens helt store filmskabere og sad også med i juryen ved Cannes i år. Kæmpe cadeau. Med ’Mommy’ beviser Dolan, at han er vokset med opgaven som instruktør og fremstår nu både skarpere og mere moden. Filmen kendetegnes ved, at den er filmet i det sjældne format 1:1. Dette betyder, at billedet står kvadratisk, som har en stærk metaforisk effekt i filmen.

Selve historien udspiller sig i et fiktivt Canada, hvor regeringen har bestemt ved lov, at alle forældre har muligheden for at frasige sig ansvaret for deres børn. Dramaet går derfor også ud på, at moren Die og den utilpassede søn Steve kæmper for at få en hverdag til at fungere. ’Mommy’ er en følelsesmæssig rutsjebanetur, som tror på kærligheden mellem mor og søn.
45 Years
Er jeg en trøstepræmie? Sådan spørger ’45 Years’. For da ægteparret Kate og Geoff en dag får et brev ind af brevsprækken, bliver hele deres ægteskab vendt på hovedet. I brevet står der at Geoffs ungdomskæreste er blevet fundet død i den gletsjer, hun forsvandt ned i mange år tidligere. Dette bringer en masse minder frem, og Kate finder ud af, at Geoff og den gamle kæreste måske var mere end bare kærester. Hvordan skal Kate kunne hamle op mod en gammel ekskæreste i 20'erne?

’45 Years’ er en ærlig film om ægteskabets skrøbelighed. Den handler om usikkerhed og mistillid. Men mest af alt om kærlighed. Det er Andrew Haighs anden spillefilm, og han har en fantastisk evne til at gøre alle sine karakterer ægte og sympatiske. Ingen er hverken gode eller onde, derfor ligger meget af handlingen også i tilskuerens egen fortolkning af dramaet.