AyOwA

AyOwA

B-siden på en alternativ plade
Pressefoto
Nancy Hancock

Da jeg ringer til Hannah, som er en halvdel af den elektroniske duo AyOwA, på FaceTime for at gå i gang med interviewet, får jeg at vide, at Nicolai er forsinket grundet en afhoppet kæde. Hannah drikker kaffe i sin sofa og vi går i gang med interviewet.

Hvem er I, hvor kender I hinanden fra og hvordan opstod bandet?

Hannah: Jeg har skrevet musik i rigtig mange år og i mange af de år har jeg lavet det med Nicolai. Jeg har haft mit eget solo projekt som var elektronisk pop, som hedder mit eget navn Hannah Schneider. Der har Nicolai faktisk været musikker i det band i mange år, så vi kender faktisk hinanden fra da vi begge begyndte at spille musik. Og så har vi arbejdet sammen i alle mulige forskellige sammenhænge hvor vi her til sidste sommer havde aftalt at vi skulle mødes i Nicolais studie i Valby og bare du ved, have det hyggeligt og lave musik uden at vide hvor det skulle ende henne af. Så var det at der kom dette her nye musik ud af det, som vi følte var et projekt for sig og det var sådan AyOwA startede. Det var på dansk og jeg har altid skrevet på engelsk, så det var virkelig noget andet end det jeg var vandt til.

Hvor kommer navnet AyOwA fra?

Hannah: Hvordan kom vi på navnet? Det er klart et Nicolai produceret navn, og vi synes det lød fedt det der AyOwA og så sagde vi ”Hey! Det er flot ud hvis vi staver det med alle mulige mærkelige bogstaver” og jeg tror klart der er en eller anden hemmelig kode med det, som Nicolai stadig ikke har fortalt mig om. Men det blev AyOwA fordi vi godt kunne lide lyden af det og det så flot ud.

Hvornår begyndte I at spille musik?

Hannah: Jamen det begyndte jeg på fordi jeg begyndte at spille alle mulige instrumenter som lille men jeg synes at det var helt vildt kedeligt at kede mig. Så fandt jeg ud af at når jeg selv skrev musikken og selv indspillede og producerede det på min computer, så kunne jeg ligesom selv bestemme. Jeg har spillet rigtig meget solo med loop maskiner og elektroniske elementer og i dette her projekt har jeg fået lov til at synge og lave melodier og tekster, hvilket er rigtig dejligt og lidt mere frit i forhold til det andet.

Så ringer det på og Nicolai kommer forpustet op i lejligheden, hvor han bliver tilbudt kaffe og sætter sig i sofaen ved siden af Hannah, hvorefter vi fortsætter interviewet. 

Hvordan synes I at jeres musik har udviklet sig siden I startede AyOwA?

Hannah: Der er en kæmpe frihed i at kende hinanden lige så godt som vi gør og der er også noget frihed i ikke at skulle gøre det hele på en gang. Det er helt vildt fedt at kunne koncentrere sig om nogle enkelte elementer i musikken og jeg føler at det som jeg er bedst til får jeg lov til at gøre og det som Nicolai er bedst til får han lov til at gøre. Jeg tror måske det er noget af det sjoveste i dette her band, det er netop at det er en leg mere end det er ”nu skal vi lave et nummer som passer til dette format”. Vores første sang røg ligesom af sted uden at det var planlangt at vi skulle udgive det, så kom det på karrierer kanonen, så røg det på barometeret (Det elektriske barometer) og så kom det på P6, og lige pludselig var det i England og blev spillet på BBC 1. Så det med at tingene ikke er planlagte efter et bestemt format ”Nu skal vi lave en P3 single”, nu laver vi bare noget musik og så går det et sted hen.

Jeres single Newcross har fået en stor success på Spotifys Viral 50 playliste og I er en af ugens testere på Det Elektroniske Barometer. Havde I forventet en så stor opbakning om deres nye single?

Nicolai: Vi havde håbet på det, men det er svært at sige og det er ret random i starten. Vi har et label, men det er jo et indie label og de arbejder med alt muligt. Det er super fedt at der sker noget kan man sige, men det er sindssygt svært at planlægge og man må bare springe ud i det og så sker tingene når de sker.

Hvordan foregår jeres sangsakrivningsprocess?

Nicolai: Jamen, det lidt forskelligt men generelt er det sådan at vi starter en lyd på en modolar syntherziser som siger ”bliip blop schikka schikka schvuuup” og så siger Hannah ”Aaaarg prøv lige at gøre det der” så lægger jeg en akkord og hun siger ”Det der kan jeg godt skrive et eller andet over”. Så går hun lige i skrivemode og så står jeg og blip blopper lidt videre.

Hannah: Det lyder lidt som om det er mig bestemmer det hele, haha.

Nicolai: Nej, men man kan sige at synthersiseren kan bestemme lidt selv så der er den mere et medie for hvordan lyden kommer ud mere end ”nu ved jeg præcis hvordan det skal lyde”.

Hannah: Det er lidt det samme ord i dette her projekt for det hele er helt uplanlagt, også ned i detaljen for når Nicolai har lavet et eller andet vi kander det ”han lander på et rumskib” fordi det er virkelig underligt og man ved aldrig helt hvad der kommer ud af de der analog synthersisers og de laver lidt deres egne systemer og så optager man det, og så bliver det til et eller andet. Så synger jeg hen over det eller laver noget på det, hvor jeg normalt vil have en eller anden ide om ”nu vil jeg gerne skrive om dette her i dag” fordi selvfølgelig har man en eller anden underliggende følelse af hvad man gerne vil men det er virkelig uforudsigeligt og når jeg går ind og synger et eller andet så siger Nicolai ”Ja, det var godt!”. Så klipper vi lidt i det og lige pludselig er det lidt en sang og nogle gange er det måske det første jeg har råbt eller sunget som bliver sangen. Så det er totalt okkult og vi ved ikke rigtig før vi er færdige, hvad det er for en sang vi har lavet og det er sindssygt sjovt, men også sindssygt utjekket. Vi går nogle gange tilbage og lytter til noget vi har lavet og tænker ”hvad skete der lige den dag?”. For eksempel kan man hører når vi har haft tømmermænd og man kan hører når vi holder fest.

Nicolai: Så finder man ud af at det var den lille bid, som måske ikke passede lige dertil, men så blev det til noget andet eller en lille bid af et nummer. Det er meget med at vi har opsamlet vores egen bank af lyde, stemninger osv. Man begynder at samle sit lydbibliotek og sådan er det meget med elektroniske lyde at man bliver nødt til at have en lille samling.

Kommende koncert
AyOwA + Silque
Sted: Vega, København
Dato: 5. november 2016
Tidspunkt: 21.00 - 00.00

Hvad kan man forvente af AyOwA i fremtiden?

Nicolai: Vi har indspillet sygt meget så vi ved godt hvad der skal ske det næste stykke tid. Vi har nogle numre som vi ved skal udgives. Det er det gode ved at vi er ret produktive, så selvom meget af det vi laver er super weird og helt klart er til b-siden på en alternativ plade, så kommer der heldigvis noget engang imellem som jeg tror kan være singlemateriale. Lige nu er vi i gang med at få et nummer mixed af en som hedder Biggi Veira som er en islandsk fyr, som har noget der hedder Gus Gus. Han har også lavet noget med John Grants og har lavet nogle super fede ting. Han er i gang med at lave det som nok bliver vores nye single Fri, altså mixe det færdigt og lave lyden endnu federe.

Hannah: Så en af de ting vi planlægger er… Det er ret sjovt for os at opleve at vi har skrevet noget musik på dansk. Det var ikke meningen at det skulle blive på dansk men det blev det bare midt i alt det her underlige stads vi havde gang i, men så det med at der er nogen i udlandet som hører det og som faktisk godt kan lide det selvom de ikke forstår hvad vi synger, har vi været ret fascineret af fordi det er en sjov situation at være i og om man skal fortsætte med at skrive på dansk. Jeg tror vi fortsat vil prøve at sigte lidt ud over landets grænser fordi det netop er sindssygt sjovt at få tilbagemeldinger hvor folk reagerer på det. Lige nu er der noget i gang i England og måske lidt i USA og i Tyskland.

Nicolai: Ja noget med en playlist på noget tysk radio, og faktisk også i Polen. Det er bare sjovere når musikken rejser steder hen og det er jo ikke fordi vi ikke kan lide Danmark, det er bare sygt når ting kan komme steder hen og flere folk kan lytte til det. Det giver også mere feedback og folk forskellige steder lytter på forskellige måder og lægger mærke til nogle forskellige ting, og specielt når man ikke forstår sproget og dermed lægger vægt på nogle andre ting.

I spiller snart på VEGA. Glæder i jer – og hvilken type stemning forsøger i at skabe når i spiller koncerter?

Hannah: Vi glæder os helt vildt meget! Når man spiller på VEGA må man ikke spille i lang tid op til, så vi har nærmest gået og sultet os. Så vi glæder os helt vildt meget til at spille og VEGA har en sindssyg fed lyd og en vildt lækker scene. Så tror jeg også det bliver ret sjovt for os at spille nogle af de nye sange som kommer på en EP til Januar eller Februar, så vi også kan få prøvet nogle ting af. En ting er os to hoveder som laver musik sammen, men når vi spiller live har vi en trommeslager som er rimelig vild. Han er sådan et lille fænomen, han har spillet noget drum n’ bass og det er en meget stor lyd han laver.

Nicolai: Han hedder Anders Meinhardtog det bliver virkelig vildt! På en måde er det lidt stenet når vi sidder i studiet og tripper igennem, men når det så bliver spillet igennem live, så bliver det sådan noget høj energi musik. Han spiller akustisk og kraftigt på sine trommer, så det bliver et helt lydudtryk. Jeg tror vi har haft tre øver i vores liv. Vi har virkelig ikke været et øveband fordi første gang vi skulle spille der havde vi ikke prøvet at øve med Anders før, så vi sagde ”Hey, skal vi ikke bare sige ja til det her job?” til sådan en Coma fest og det var helt klart at det skulle vi, men der havde vi faktisk ikke prøvet at øve så der havde vi to øvere. Det bliver godt lige at få det nye på plads, men vi har spillet meget sammen tidligere så vi vidste godt hvad der skulle gøre og det lå lige til højrebenet.

Hannah: Så bliver det også sjovt at se, nu hvor vi har spillet rigtig mange ting også i København, og se om der kommer nogen af dem som har været der før og om vi er ved at få lidt af et publikum. Så det krydser vi fingre for.